Facilities Specialist – Retail & Teknisk Drift
Vil du have en alsidig rolle med stort ansvar, hvor du er med til at sikre, at vores butikker fungerer optimalt – både teknisk og driftsmæssigt?
Vi søger en struktureret og løsningsorienteret Facilities Specialist, der trives med en bred kontaktflade og en hverdag med mange forskellige opgaver.
Som Facilities Specialist bliver du en central kontaktperson mellem butikker, leverandører og interne interessenter. Du får ansvaret for koordinering af teknisk drift, vedligeholdelse, optisk udstyr og generel facility management på tværs af vores butikker.
Rollen refererer direkte til Dennis Ringsborg Christiansen, Construction & Facilities PM Manager, som du vil samarbejde tæt med omkring drift, vedligeholdelse, projekter og udvikling af vores butikker.
Dine primære arbejdsopgaver
Teknisk drift og optisk udstyr
· Ansvar for dagligt vedligehold og koordinering af reparationer på optisk udstyr
· Håndtering af leverandører ved udskiftning og service af udstyr
· Udrulning og koordinering af DryEye- og OCT-udstyr
· Opsætning og nedtagning af synsprøveudstyr ved butiksåbninger og -lukninger
· Mindre tekniske opgaver og support i butikkerne
Facilities Management
· Rekvirering og koordinering af håndværkere og eksterne leverandører
· Håndtering af rengøring, vinduesvask og øvrige facility services
· Bestilling og koordinering af butiksmøbler og inventar
Drift, sikkerhed og administration
· Ansvar for varesikring og overvågning
· Håndtering af sager i ticket-/sagsbehandlingssystem
· Oprettelse af leverandører i SAP samt opfølgning på fakturaer og omkostninger
· Løbende controlling-opgaver og rapportering omkring udstyr og indkøb
· Support til butikker og interne afdelinger med ad hoc-opgaver
Projekter og samarbejde
· Deltagelse i butiksåbninger, flytninger og ombygninger
· Samarbejde med internationale interessenter, herunder spørgsmål og rapportering til Italien
· Bidrage til forbedringer og optimering af processer
Vi forestiller os, at du:
· Har erfaring med facilities management, teknisk drift eller teknisk support – gerne fra retail
· Har teknisk forståelse inden for fx el, ventilation eller VVS
· Har kendskab til arbejdsmiljøloven, i henhold til det fysiske arbejdsmiljø
· Har erfaring med koordinering af leverandører og håndværkere
· Arbejder struktureret og kan håndtere mange opgaver samtidig
· Er serviceminded, praktisk anlagt og løsningsorienteret
· Trives med både administrative og hands-on opgaver
· Kommunikerer flydende på dansk og godt på engelsk – både skriftligt og mundtligt
· Har erfaring med SAP eller lignende systemer (en fordel)
Vi tilbyder
· En spændende og varieret rolle med stor selvstændighed
· En central position i en international virksomhed i udvikling
· Et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø
· Mulighed for at præge og udvikle arbejdsprocesser
· En hverdag med stor variation og tæt samarbejde på tværs af organisationen
· Sundhedsordning
· Fordelagtige personalerabatter i vores butikker
· En sund og varieret frokostordning
· En aktiv personaleforening
Der må forventes rejseaktivitet i Danmark samt lejlighedsvis i Skandinavien. Stillingen kan indebære arbejde uden for normal arbejdstid i forbindelse med butiksåbninger, tekniske opgaver eller akutte situationer.
Rekrutteringsprocessen
Vi har brug for vores nye kollega snarest muligt og forventer derfor at afholde samtaler løbende og besætte stillingen når den rette kandidat melder sig, så send dit CV og en kort motivation for stillingen allerede i dag!
Vores engagement i mangfoldighed, ligestilling og inklusion
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, nationalitet, religion, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse. Vi tror på, at diversitet skaber gode rammer for meningsdannelse, løsningsmuligheder samt læring og ser frem til at høre fra dig!
- Department
- Hovedkontor
- Lokationer
- Synoptik-Smarteyes
- Ansættelsesform
- Fuldtid